Go to Top

Jobs

C.C. Brun Entreprise A/S er i en ekspanderende udvikling og har derfor til stadighed brug for dygtige kolleger til virksomheden.

Da vi vedvarende ønsker at aflevere vore byggeopgaver til tiden og i den aftalte kvalitet, betyder det ind i mellem, at vi er nødt til at sige “nej tak” til yderligere opgaver. Simpelthen grundet manglende ressourcer til entreprisestyring!

Som medarbejder i C.C. Brun lægger vi stor vægt på både dine menneskelige og faglige kvalifikationer, lige som vi introducerer dig for et arbejdsprogram, som sikrer opfyldelse af bygherrers krav.

Er du interesseret, så hører vi meget gerne fra dig. Send os en kortfattet ansøgning med relevante oplysninger.

Din ansøgning kan sendes til C.C. Brun med post eller mail.


Adm. direktør                                                                                                                                                                                                                                          

Virksomhedens tidligere adm. direktør har efter knap 20 års ansættelse valgt at hellige sig en mere tilbagetrukket rolle fra virksomheden og dermed er der nu brug for en ny og visionær adm. direktør der kan føre virksomheden til det næste niveau.

Virksomheden er velkonsolideret med en stærk ejerkreds og et godt stabilt renommé på markedet gennem de sidste 70 år. Ejerne af virksomheden ønsker en stabil vækst over de næste 3-5 år og derfor vil den rette person indgå i en meget spændende fremtid.

Med reference til bestyrelsen, får du til opgave at udarbejde den kommende vækststrategi, som skal sikre en fortsat kontrolleret vækst af såvel kerneforretningen samt tilgodese øvrige vækstmuligheder.

Som direktør og leder er du kendt for at gå forrest, og for at være nærværende i nødvendige forandringsledelsestiltag. Du er tydelig i din kommunikation, evner at motivere og balancere mellem tillid og præstation. Resultater skabes gennem mennesker og udover dine gode kompetencer i forandringsledelse, har du et udpræget kommercielt fokus.

Din primære opgave bliver at sikre en velfungerende og optimeret organisation samt et konkurrencedygtigt forretningsgrundlag.

Erfaring:

  • Du har erfaring som adm. direktør, divisionsdirektør eller lign. med det samlede ansvar for forretning og organisation fra byggebranchen, herunder erfaring med totalentrepriser og egenproduktion.
  • Du har betydelig strategisk, økonomisk og juridisk indsigt og erfaring fra forretningsmiljø med mange interessenter.
  • Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller lign. evt. suppleret af kommerciel overbygning som MBA, HD eller lignende.de evne til at afveje interesser, stikke en finger i jorden, prioritere skarp og eksekvere effektivt.

Personlige egenskaber:

  • Du er analytisk stærk og arbejder med et stort overblik. Som leder er du involverende, delegerende, dialogsøgende og opfølgende – med et stort drive og en naturlig gennemslagskraft.  Din arbejdsform er udadvendt, og du er en dygtig og aktiv netværker. handlekraftig
  • Du er en person der er vant til at træffe beslutninger og kan samtidig bevare fatningen i pressede situationer. Du har et udadvendt og vindende væsen, som skaber den rette tiltro og tillid til dig i organisationen.
  • Du har sans for den vigtige detalje, men bevæger dig mest og naturligt i det større perspektiv som giver dig overblikket og roen i forskellige situationer. Du er visionær i din tankegang og har blik for virksomhedens og organisationens udvikling for at kunne være en af de førende i branchen.
  • Du giver plads til andre, du lytter, og finder det naturligt at fremføre dine synspunkter på en konstruktiv, motiverende og hensigtsmæssig måde.
  • Du er mål- og resultatorienteret og mestrer balancen mellem tiltag og udvikling, samtidig med at det daglige fokus opretholdes.
  • Du har et godt og bredt netværk og trives med en professionel kontakt til alle interessenter.

Vi tilbyder:

 

En attraktiv mulighed i en virksomhed der er præget af en flad struktur og ordentlighed. Du kommer til at arbejde i et seriøst og professionelt miljø med en uformel omgangstone, hvor alle arbejder mod et fælles mål og løser opgaverne i et samarbejde. Virksomheden tilbyder frie og selvstændige arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer og evt. efteruddannelse.

 

 Sådan kommer du i betragtning til jobbet:

Send snarest muligt din kvalificerede ansøgning og dit CV mærket ”direktør-CCB”” til vores eksterne rekrutteringspartner Madesa Consulting på  sk@madesa.dk. Har du spørgsmål til jobbeskrivelsen, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 40 10 43 89.

 

Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. De bedst kvalificerede ansøgere vil blive kaldt løbende til samtale og processen afsluttes og annoncen gøres inaktiv, så snart den rette kandidat er fundet.

 

Om at arbejde hos C.C. Brun Entreprise A/S

C.C. Brun Entreprise A/S er en mellemstor entreprenørvirksomhed med en større egenproduktion og samlet omkring 100 ansatte. Når du arbejder hos C.C. Brun har du altid nærværende kolleger i nærheden. Vi har stor fokus på arbejdsmiljø og kundetilfredshed og går gerne den ekstra meter for at hele projektet bliver leveret til alles tilfredsstillelse. Vi har til huse i smukke landlige omgivelser i Herlufmagle og med en opstart af virksomheden i 1947 har vi oparbejdet et godt og stabilt renommé i markedet indenfor byggeri.

Læs mere på www.ccbrun.dk  


 

Struktører søges

 

C.C. Brun har travlt….
Derfor søger vi dygtige, erfarne og faglærte struktører til beton- og kloakarbejde til byggepladser i Næstved og Københavnsområdet.

Har du interesse, så kontakt os hurtigst muligt på tlf. 57 64 64 64.

 

5. december 2019

 


Projektleder til C.C. Brun Entreprise A/S

 

Som projektleder er dit overordnede ansvar planlægning af kundernes byggeprojekt, herunder at sørge for en god og tydelig kommunikation med både bygherre, samarbejdspartnere og internt i firmaet.
Som projektleder har du ansvar for at lægge budget for nye sager og for sagens forventede forløb. Du sørger for løbende opfølgning og afrapportering vedr. ændringer i byggesagens økonomi.

Virksomheden gennemfører projekter med egne projektledere, og inden for egenproduktionen er virksomheden organiseret med entrepriseformænd, der har det ledelsesmæssige og faglige ansvar for de respektive fagområder.
Det er derfor projektlederens ansvar at opgavefordelingen mellem formand, byggeleder og øvrige interessenter er afklaret i god tid før byggeopstart og det er projektlederen der definerer byggelederens og formandens ansvarsforhold.

Kvalifikationer:

Du er formentlig ingeniør eller bygningskonstruktør, dog er en ting sikkert – du brænder for at være projektleder og har i tidligere projektleder stillinger skabt gode og dokumenterbare resultater.
Du har det overordnede faglige og økonomiske ansvar og sørger for:

• Aktiv deltagelse i tilbudsoverdragelse
• Udarbejdelse af tidsplaner
• Endeligt indkøb af materialer
• Etablering af akkordaftaler i samarbejde med formanden
• Forhandling med og styring af underentreprenører
• Byggemødedeltagelse, byggemødeledelse og regelmæssig byggepladskontakt

Personlige egenskaber:

Du trives med og motiveres af hele projektforløbet samtidig med at du mestrer alle faser i projektstyringen – du bliver bindeleddet mellem kunden, rådgiverne, samarbejdspartnere og egne håndværkere.
Som leder er du dygtig til at se helheden og uddelegere opgaver og ansvar til teamets medarbejdere. Du er god til at skabe relationer og kan se værdien i god service og kundepleje.
Du er en robust person med gode samarbejdsevner såvel evnen til at arbejde og tænke selvstændigt. Derudover kan du holde hovedet koldt når det presser på. Du er loyal, har et positivt livssyn og et godt humør.

Vi tilbyder

En attraktiv stilling i en virksomhed der er præget af en flad struktur og dermed kort vej til beslutningerne. Du kommer til at arbejde i et seriøst og professionelt miljø med en uformel omgangstone.
Alle arbejder mod et fælles mål og løser opgaverne i samarbejde. Virksomheden tilbyder frie og selvstændige arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer og efteruddannelse.

Sådan kommer du i betragtning til jobbet:
Send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”Projektleder-CCB”” til vores eksterne rekrutteringspartner Madesa Consulting på sk@madesa.dk. Har du spørgsmål til jobbeskrivelsen, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 40 10 43 89.
Search & selection processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. De bedst kvalificerede ansøgere vil blive kaldt løbende til samtale og processen afsluttes og annoncen gøres inaktiv, så snart den rette kandidat er på plads og tilbydes ansættelse.

Om at arbejde hos C.C. Brun Entreprise A/S
C.C. Brun Entreprise A/S er en mellemstor entreprenørvirksomhed med en større egenproduktion. Når du arbejder hos C.C. Brun har du altid nærværende kolleger i nærheden. Vi har stor fokus på arbejdsmiljø og kundetilfredshed og går gerne den ekstra meter for at hele projektet bliver leveret til alles tilfredsstillelse. Vi har til huse i smukke landlige omgivelser i Herlufmagle og med en opstart af virksomheden i 1947 har vi oparbejdet et godt og stabilt renommé i markedet indenfor byggeri.

Oktober 2019