Go to Top

CSR

Corporate Social Responsibility (CSR) eller på dansk, Virksomheders Sociale Ansvar, betegner virksomheders arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold både lokalt, nationalt og internationalt.

C.C. Brun ser samfundsansvar som tæt forbundet med sund forretningsudvikling. Vi bestræber os på at være på forkant med samfundsudviklingen i forhold til at kunne tilbyde bæredygtighed i løsninger og serviceydelser, med særligt fokus på det ”gode arbejdsmiljø”.

For C.C. Brun er det ikke bare naturligt, men helt afgørende at respektere og støtte de menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, som er gældende. Dette er ikke alene et internt krav. Dette er et helt centralt krav til vores leverandører og underleverandører, samt øvrige samarbejdspartnere.

Områder som anti-korruption, ansvarlige investeringer og indkøb, virker naturlige og selvfølgelige. Ikke desto mindre vigtigt er det, at der er fokus og vilje til at gennemføre det. Denne fokus og vilje har C.C. Brun. Nærværende er drøftet og besluttet af selskabets bestyrelse.

Vores CSR arbejde giver os en platform, hvorfra vi kan møde fremtidige udfordringer, krav og entreprenør-relaterede behov på en bæredygtig facon.

Respekt : C.C. Brun respekterer alle menneskerettigheder og alle arbejdstagerrettigheder, dels ved at afstå fra alle former for krænkelser af rettigheder, og dels ved at fremme den beskyttelse, der er sikret ved såvel lovgivning som internationale forpligtelser. Vi ved at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource.

Bæredygtighed og Miljø: C.C. Brun bestræber sig kontinuerligt på at tilbyde miljøvenlige løsninger og påvirke til generel miljøvenlig adfærd – ikke kun i vores løsninger, men også i vores daglige drift. Bæredygtighed har særlig betydning i forebyggelsen af klima- og miljøforandringer. Hos C.C. Brun er bæredygtighed også et spørgsmål om udvikling og beskyttelse af mennesker. Dette gælder vores medarbejdere, men i høj grad også de borgere vi påvirker med vores virke.

Ansvar: C.C. Brun kan kun realisere vores mål og fastholde vores tiltag ved, at vi tager ansvar. Vores ansvar viser sig i vores daglige aktiviteter, hvor vi lægger vægt på at skabe dialog med vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. For C.C. Brun er det vigtigt at søge indflydelse inden for de virksomheds- og samfundsområder, som vi er en del af.

Link – se hele vores CSR politik

Link – se vores CoP 2016

We Support the UN Global Compact

GC_Endorser_BLUE_RGB_GRADIE